Pia's sunde tanker!

tips til en sundere hverdag :)

Binyretræthed maj 28, 2010

Filed under: Uncategorized — piaskouby @ 7:36 am

Lider du af binyretræthed?
Skrevet af Pia Skouby Larsen, stud. global Ernæring og Sundhed.

Føler du dig træt uden grund? Hungrer du efter saltede og søde snacks? – så lider du måske af binyretræthed!
Når binyrerne ikke kan imødekomme kravene fra en stressende situation eller hændelse opstår binyretræthed, men du kan gøre meget selv for at komme oven på igen, ved hjælp af en ændring af livsstilen kan du komme til at mærke energi igen.

 

Binyrerne sidder som to hætter oven på nyrerne og består inderst af binyremarven som omsluttes af binyrebarken.
I binyremarven dannes to hormoner adrenalin og noradrenalin (Katekolaminer), som spiller en vigtig rolle i forhold til hjertets kredsløb, blodtrykket og især kroppens svar på stress. Hormonerne styres af nerveimpulser fra hjernen. Disse hormoner fremkalder hurtigt de kropslige ændringer der forekommer når et individ reagerer på en alarmerende situation, en såkaldt fight-flight reaktion, på denne måde producerer adrenalin og noradrenalin en hurtig og kort respons på stress[1].

I binyrebarken produceres binyresteoriderne, denne produktion styres af hypofysen. De to vigtigste hormon grupper som bliver dannet i binyrebarken er mineralkortikoiderne og glukokortikoiderne. Mineralkortikoider regulerer kroppens salt og vand balance, hvilket medfører en stigning i blodets volumen og tryk. Aldosteron er det vigtigste hormon i denne gruppe, hormonets primære funktion er i nyrerne, hvor det regulerer natrium-kalium balancen[2].
Glukokortikoider regulerer nedbrydningen af muskel proteiner til aminosyrer, som efterfølgende optages af leveren gennem blodet. Leveren nedbryder aminosyrerne til glukose som optages i blodet igen. Glukokortikoider ”foretrækker” nedbrydningen af fedtsyrer frem for kulhydrater, fordi der på denne måde spares glukose. Kortisol(DHEAS), er et af de hormoner i denne gruppe som bl.a. er med til at reducere inflammation i forbindelse med f.eks. gigt[3]. Fælles for kortisol, adrenalin og noradrenalin er at de tilhører den gruppe af hormoner som kaldes for kroppens stress hormoner.
Binyrebarken udskiller også en lille mængde af de mandlige og kvindelige hormoner i begge køn, det vil sige at både de androgene hormoner og østrogen og progesteron bliver produceret i binyrebarken.

Der findes flere sygdomme som skyldes problemer med binyrerne, de to mest kendte er Cushing’s syndrom og Addison’s sygdom.
Cushing’s syndrom forekommer når kroppen bliver udsat for, for store mængder af kortisol, sagt med andre ord, kroppen danner mere kortisol end der er brug for. Under normale omstændigheder er det hypothalamus der er ”skyld” i en kæde af reaktioner som får binyrerne til at udskille kortisol i blodbanerne. Når alt er som det skal være udskiller binyrerne den rette mængde kortisol men hvis der er noget galt med binyrerne, hypothalamus eller hypofysen, kan denne mængde være større end den burde være[4].
Addison’s sygdom skyldes at der er nedsat eller ophævet funktion af binyrernes yderste lag, barken. Tidligere var tuberkulose den hyppigste årsag til Addison’s, men i dag skyldes det for det meste en autoimmun destruktion af binyrebarken, andre årsager kan være en alvorlig infektion eller blødninger i binyrerne[5].

Som nævnt findes der flere sygdomme som kan relateres til binyrerne, og disse sygdomme er alle anerkendte af læger og andre videnskabsfolk, men mere interessant er det at et andet fænomen, binyretræthed, endnu ikke er blevet en anerkendt lidelse i lægeverdenen, hvorimod specialister med det holistiske menneskesyn for længst har anerkendt dette fænomen, og betragter det som et område der har brug for megen opmærksomhed. Det virker derfor interessant og ikke mindst relevant at kigge nærmere på denne tilstand på trods af lægevidenskabens skepsis.
Når binyrerne ikke fungerer optimalt opstår binyretræthed (Adrenal fatigue), sagt på en anden måde opstår binyretræthed når binyrerne ikke kan imødekomme kravene fra en stressende situation eller hændelse. Som nævnt tidligere producerer binyrerne kroppens svar på stress, hvad enten det er fysisk, psykisk eller emotionelt, ved det at hormonerne regulerer energi produktionen og lagringen, immun funktionen, hjerterytmen, musklernes styrke og andre processer som hjælper en til at klare en stressende situation. På denne måde genoprettes og opretholdes homeostasis. Det kan også opstå efter akutte eller kroniske infektioner især influenza, bronchitis og lungebetændelse. Man kan sagtens leve og fungere normalt på trods af binyretræthed, men man lever som regel med en følelse af træthed, ubehag og såkaldte ”grå” følelser. Mennesker som lider af binyretræthed bruger ofte kaffe, cola eller anden stimulans for at kunne komme op om morgenen og for at få et energi-kick i løbet af dagen. Det er vigtigt at understrege at selvom man lider af binyretræthed så fungerer binyrerne stadig, men ikke godt nok til at homeostasis opretholdes på optimal vis fordi effektiviteten af videregivelsen af de regulerende hormoner er faldende, formentlig pga. over-stimulation. I alvorlige tilfælde kan binyrerne være så udmattede at man kan have utrolig svært ved at være oppe frem for at blive i sengen.[6]

Binyretræthed kan ramme alle mennesker, sunde som raske, enten pga. sygdom, en krise eller en vedvarende svær situation, hvilket tærer på binyrernes ressourcer. 
På trods af at syndromet påvirker millioner af mennesker i USA[7] (ca. 80 % af den Nord Amerikanske befolkning ifølge Dr. James Wilson) og resten af verden så er det endnu ikke et anerkendt i den medicinske verden. Det er vigtigt at forebygge binyretræthed ikke kun fordi det kan nedsætte binyrernes funktion men også fordi det påvirker hele kroppen, f.eks. påvirkes skjoldbruskkirtlen. Sammenhængen mellem binyrerne og skjoldbruskkirtlen er endnu en smule uklar, men det tyder på at der er en sammenhæng mellem binyretræthed og for lavt stofskifte. Hvis man har for lavt stofskifte lider man for det meste også af binyretræthed, og noget tyder på at binyretrætheden kan påvirke stofskiftet til at være endnu lavere end hvis binyrernes funktion ikke var lav.[8] Derfor kunne de i nogle tilfælde måske være effektivt hvis man behandlede binyretrætheden før stofskifte sygdommen, fordi man på den måde ”slår to fluer med et smæk”, men pga. af den manglende anerkendelse vil det sikkert være svært at finde en læge som vil gøre det!

 Symptomer på binyretræthed kan være[9]:

  1. du føler dig træt uden nogen grund
  2. du har svært ved at komme op om morgenen, selv om du går i seng til rimelig tid
  3. du føler dig nedkørt og overvældet
  4. du har problemer med at komme dig helt ovenpå stress eller sygdom
  5. du hungrer efter saltede og søde snacks
  6. du føler dig mere vågen, opmærksom og energisk efter kl. 18, end du gør resten af dagen

Hvad kan man så gøre for at undgå binyretræthed? Og hvad skal der til for at man kan få det bedre? Et af svarene kan være kosten!

Mennesket har brug for energi til at leve, og energien kommer fra den mad og væske som vi indtager. Selv om kroppen er sund og rask har den stadig brug for denne energi, hvilket også vil sige at når kroppen er i ubalance så har den endnu mere brug for denne energi. Derfor kan det være en god ide at sikre sig at de valg man gør i forhold til sin kost, har den bedste effekt på kroppen så den kan komme ovenpå igen. Her er det vigtigt igen at nævne at der endnu ikke ligger nogle videnskabelige beviser bag, men ud fra mange års erfaringer formoder man altså at kosten spiller en væsentlig og vigtig rolle med hensyn til binyretræthed.  Når binyrerne svarer på en stresset situation, stresses kroppen celler og deres processer speedes op, men ved binyretræthed har cellerne brugt det meste af den næring som opbevares i kroppen, hvilket forårsager en mangel på disse næringsstoffer. For at sikre at kroppen får den næring der er nødvendig til at forebygge binyretræthed er der to vigtige komponenter som spiller ind, nemlig hvad du spiser og hvornår du spiser[10].

Hvis man lider af binyretræthed så er det godt at sørge for at hvert måltid består af de tre makronæringsstoffer, protein, fedt og kulhydrater, på denne måde holdes et jævnt niveau inden for hver af de tre næringsstoffer gennem hele dagen og man lægger et godt grundlag for energi forbruget[11].
Man kan med fordel begrænse indtaget af forarbejdede fødevarer og samtidig implementere økologiske produkter i stedet for, på denne måde undgår man flere usunde stoffer som har været brugt under produktionen af den enkelte fødevare. På samme tid får man også udbytte af de mineraler og vitaminer i f.eks. grøntsager som ellers ville være ”fjernet” ved en forarbejdning.

Nogle af symptomerne på binyretræthed skyldes kroppens mangel på salt, derfor kan det være en god ide at tilsætte salt til maden, naturligvis i moderate mængder og ikke vis man lider af for højt blodtryk. Det er bedst at bruge havsalt, som f.eks. læsøsalt, frem for det almindelige bordsalt, da havsalt indeholder en række vigtige mineraler, og bordsalt kun indeholder natriumklorid.

For at opsummere de generelle kost råd med hensyn til binyretræthed, kommer her 9 grundregler[12]:

  1. Spis en kost indeholdende rene naturlige (økologiske) fødevarer
  2. Kombiner sunde proteiner, kulhydrater og fedtstoffer i hvert måltid
  3. Spis mange grøntsager
  4. Brug salt for at give din mad smag (moderat)
  5. Spis så vidt muligt kun fuldkorns produkter og grøntsager som din kulhydrat kilde
  6. Kombiner korn og bønner, eller bønner og frø eller nødder, for at få en komplet protein mængde
  7. Undgå frugt om morgenen
  8. Bland 1-2 spiseskefulde af friske essentielle olier (koldpresset oliven, drue osv.)
  9. Spis fødevarer af høj kvalitet.

I forhold til drikkevarer anbefales det at man drikker enten vand, grøn te, urtete, grøntsags juice, eller gedemælk, samtidig frarådes det at man drikker kakao, drikkevarer der indeholder koffein, alkohol og sodavand.

Tidspunktet hvor man spiser spiller som sagt også en stor rolle, og som en retningslinje kan man sørge for at spise morgenmad inden kl. 10, spise frokost tidligt, mellem 11.00 og 11.30, og spise en ernærings rig snack mellem 14 og 15 for at være på forkant med det dyk i kortisol niveauet som, som regel sker mellem 15 og 16. I dette tidsrum oplever de fleste mennesker, raske såvel som syge, en træthedsfornemmelse. Med hensyn til aftensmåltidet kan det have en positiv effekt at man spiser mellem 17 og 18, og for nogle mennesker kan det være effektivt at spise en god kvalitets snack inden sengetid, for at forebygge søvnbesvær.

Et andet godt råd er at sørge for at du får nok søvn, gerne 8-9 timer, det er under den dybe søvn at kroppen repareres og heles, så prøv at komme i seng før kl. 22[13]. Hvis det føles nødvendigt at forbedre søvn kvaliteten, kan du med fordel tage melatonin før du går i seng[14]. Man kan også styrke sin egen dannelse af melatonin ved at få mindst en times dagslys først på dagen og samtidig sove i total mørke[15]. Tips til hvordan man kan få en optimal søvn kan findes på alun.dk[16]

Set ud fra et holistisk synspunkt, hvor man tager udgangspunkt i mennesket som en helhed, ville jeg også mene at regelmæssig fysisk aktivitet er værd at tage med i en behandling eller forebyggelse af binyretræthed. Undersøgelser har vist at fysisk aktivitet kan reducere stress og risikoen for depression, netop derfor synes det relevant at inddrage motion i behandlingen af binyretræthed[17]. Det er vigtigt ikke at starte ud med for hård fysisk aktivitet, da det vil påvirke kroppen på en negativ måde. Det er derfor bedre at starte op med f.eks. en gå tur med hunden eller noget lignende som ikke belaster kroppen for meget, som tiden går, kan man så gradvist øge intensiteten på aktiviteten og på den måde ”genoptræne” kroppen. Kort sagt mærk dig selv og din krop!

Man kan ved hjælp af en spyttest få målt sin binyre funktion og på den måde finde ud af om man lider af binyretræthed, men i sammenhæng med det at binyretræthed ikke er blevet anerkendt endnu så er testens nøjagtighed også usikker. Mere information om testen kan findes på Dr. James Wilson’s hjemmeside www.adrenalfatigue.org. Udover spyttesten kan man som regel ud fra listen af symptomer vurdere om man lider af binyretræthed eller ej. Tror du at du lider af binyretræthed er her én test som du nemt kan lave hjemme:
Sergent’s line[18]: brug en stump genstand (f.eks. en blyant) til at tegne 4 lodrette linjer på maven. Du skal ikke presse mere end du ville kunne presse på dit øje. Testen kan give et svagt resultat, intet resultat eller en meget kraftig hvid streg. Testen er positiv hvis en af stregerne (eller flere) forbliver tydelige efter 60 sekunder. I nogle tilfælde ses en rød streg, det skyldes at man har presset for meget med genstanden. Grunden til at man kan bruge denne test til at undersøge for binyretræthed er at kroppens overfladiske cirkulation hovedsageligt er kontrolleret af binyrerne.

Et afsluttende råd er at se kroppen og sindet som en helhed, fungerer kroppen ikke optimalt så påvirker det uden tvivl sindet, tænk på din krop som en bil, fylder du den med diesel selvom den bruger benzin eller overser du når den røde lampe lyser så vil det uden tvivl ikke gøre noget godt for bilen. Derfor er mit bedste råd at du lytter til din krop og mærker den, for på den måde opfanger du signaler og symptomer før de bliver alvorlige, uanset om det er symptomer på binyretræthed eller noget andet.

 Vil du vide mere om binyretræthed, kan du gå ind på Dr. James Wilson’s hjemmeside: www.adrenalfatigue.org eller læse hans bog af samme navn: ”Adrenal Fatigue – The 21st century Stress Syndrome”.

Referencer:

Aldwin, Carolyn M.: Stress, Coping, and Development, an integrative perspective, second edition, 2007, The Guilford Press, New York

Chek, Paul; Oliver, Dr. Clifford; Lane, Emma; Crozier, Penny and Remsen, Julie: CHEK Nutrition & Lifestyle Coach Level III, C.H.E.K Institute 2003 USA

 Mader, Sylvia S: Human Biology, 10. udgave, McGraw Hill Higher Education

 Mutrie, N og Faulkner, G: Physical Activity: Positive Psychology in Motion, Positive Psychology in Practice, s. 146-164, 2004

 Schibye, Bente Klausen, Klaus m.fl.: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, København

 www.nichd.nih.gov/health/topics/adrenal_gland_disorders.cfm

 www.netdoktor.dk

 www.adrenalfatigue.org

 www.alun.dk

 www.dsgnet.dk

 http://www.thyroid-info.com/articles/shamesadrenal.htlm

Adrenalin[19]: også kaldet epinephrin dannes i binyremarven. Adrenalin har mange funktioner f.eks. at øge hjerterytmen, åbner luftvejene i lungerne, og producerer sammen med noradrenalin, et hurtigt og kort svar på stress. Hormonet frigives til resten af kroppen i stressende situationer og gør kroppen klar til kamp – fight-flight situationer. Hormonet er et af kroppens stress hormoner.

Noradrenalin[20]: også kaldet norepinephrin dannes i binyremarven. Noradrenalin har mange funktioner f.eks. at øge hjerte rytmen, øge blodtrykket, udvidelse af pupillerne og åbner luftvejene i lungerne. Hormonet er et af kroppens stress hormoner.

Kortisol[21]: dannes i binyrebarken. Hormonets vigtigste funktion er at virke fremmende på adrenalin og glukagons virkning, uden kortisol ville de to hormoners virkning på glukoseproduktionen være stærkt nedsat. Kortisol producerer et langsomt og længerevarende svar på stress, og er derfor et af kroppens stress hormoner.

Aldosteron[22]: produceres i binyrebarken. Aldosteronsekretionen kontrolleres af reflekser og hormoner fra nyrerne. Aldosteron bliver udskilt fra binyrerne ved ændringer i blodvolumen. Hormonet regulerer ionbalancen ved at fremme sekretionen af kalium og resorptionen af natrium i nyrerne.

Melatonin[23]: produceres i og udskilles fra pinealkirtlen. Hormonet fungerer ved at sende besked fra den hormonproducerende pinealkirtel, via blodbanen og ud til de hormonpåvirkelige målceller. Melatonin dannes ud fra serotonin efter ca. kl. 20 om aftenen, produktionen stoppes når sollys optages gennem øjnene. Hormonet er vigtigt for vores døgnrytme. 

Homeostasis[24]: en organismes evne til at opretholde en indre balance/stabilitet ved at justere dens fysiologiske processer.

Hypothalamus[25]: sidder i mellemhjernen. Indeholder centre, der er vigtige for bevarelse af kroppens indre miljø (homeostasis). Det er centre for appetitregulering, temperaturregulering, regulering af vand-saltbalance og stofskifteregulering. Når hypothalamus modtager informationer (følelser, synsindtryk osv.) fra omverdenen via nerveimpulser, stimulerer disse udskillelsen af hypofysens hormoner.

Hypofysen[26]: sidder under hypothalamus i mellemhjernen. Hypofysen er på størrelse med en ært. Udskiller bl.a. mange overordnede hormoner, der styrer en stor del af de hormonproducerende kirtler, som f.eks. binyrerne og skjoldbruskkirtlen.

Cushing’s syndrom: yderligere information: www.sundhedsguiden.dk

Addison’s sygdom: yderligere information: www.sundhedsguiden.dk


[1] Mader: Human Biology

[2] Mader: Human Biology

[3] Mader: Human Biology

[4] www.netdoktor.dk og www.nichd.nih.gov/health/topics/adrenal_gland_disorders.cfm

[5] www.netdoktor.dk

[6] www.adrenalfatigue.org

[7] www.adrenalfatigue.org

[8] http://www.thyroid-info.com/articles/shamesadrenal.htm

[9] www.adrenalfatigue.org

[10] www.adrenalfatigue.org

[11] www.adrenalfatigue.org

[12] www.adrenalfatigue.org

[13] http://www.alun.dk/soevn-afslapning/sov-godt-guide-til-en-god-natte-soevn.html

[14] http://www.alun.dk/soevn-afslapning/sov-godt-guide-til-en-god-natte-soevn.html

[15] http://www.alun.dk/soevn-afslapning/sov-godt-guide-til-en-god-natte-soevn.html

[16] http://www.alun.dk/soevn-afslapning/sov-godt-guide-til-en-god-natte-soevn.html

[17] Aldwin: Stress Coping and Development

[18] Chek et al.: CHEK Nutrition & Lifestyle Coach Level III

[19] Menneskets fysiologi

[20] Menneskets fysiologi

[21] Menneskets fysiologi

[22]

[23] www.dsgnet.dk

[24] Menneskets fysiologi

[25] Menneskets fysiologi

[26] Menneskets fysiologi

About these ads
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.